Jeg er født og opvokset med mange hunde omkring mig, som en del af Kennel Golddream, som er ejet af min far, Søren Grindsted. Jeg har på den måde altid interesseret mig for hunde og tog stor del i pasningen af hvalpe.
Gennem min fars kennel fik jeg kendskab til mange andre hundekenneler og en af dem er Kennel Tallygold ejet af Marianne Holm Hansen. Marianne stod ofte og skulle have hendes hunde passet og jeg tilbød mig gerne. Siden jeg var 12 år og omkring 8 år frem har jeg flere weekender været hundepasser.
I december 2008 overtog jeg ejerskabet af Fanny som hidtil havde stået i min fars navn og Kennel Goldenlinks første hund blev således en realitet. I januar 2009 købte jeg så Sacha som ligeledes kom fra Kennel Golddream.
Jeg har således et tæt samarbejde med Kennel Golddream både grundet det familiære men ligeledes, at jeg føler, at den måde kennelen opdrætter golden retrievere på og den måde hundene håndteres, er lig den måde, jeg selv gerne vil gøre det på.
Fanny er som sagt min første hund og kan spores langt tilbage i Kennel Golddreams arbejde, og jeg vil selvfølgelig gerne forsøge at køre den linje videre i min kennel.
I Januar 2010 fik jeg et kuld hvalpe på Golddream Impressive Ina, som ligeledes kom fra Kennel Golddream. Dette kuld blev det første under mit eget kennelnavn, og jeg beholdte Aya fra dette kuld.
Siden Aya i 2010 har været flere hunde inde over min Kennel. Stort set alle har været med linjer tilbage til min opstart i hundeverdenen.
Lige nu består min kennel af Tonic og Thea, som begge stammer tilbage fra jeg var barn.
Jeg er aktiv i DRK, hvor jeg de sidste 7 år har været tilknyttet som instruktør. Jeg har primært beskæftiget mig med hvalpehold, men jeg har også haft en del brugsprøvehold.
Efter mange års pause fra hundene, hvor studier og andet fik mere fokus, blev jeg i 2007 en form for aflastning for min første hund Fanny, som kom fra Kennel Golddream. Jeg begyndte at tage med på udstillinger og selv udstille Fanny, hvilket fangede min interesse for opdræt af Golden retrivere.
I foråret 2008 blev Fanny parret og fik et kuld på 5 hvalpe i sommeren, som var hos mig på Fyn. På denne måde fik jeg en mulighed for at prøve hvordan det ville være at have et kuld hvalpe på egen hånd med en hjælpende hånd i baggrunden. Dette gav mig lyst og mod til at starte min egen kennel og i november 2008 blev kennelmærket for Kennel Goldenlink godkendt.
Kennel Goldenlink, Svenstrupvej 21, 5471 Søndersø. Tlf: 22794309, goldenlink@goldenlink.dk